Og så tager Holm dig en tur gennem køkkenhaven med et hav af airfryede grøntsager – både de overjordiske og de underjordiske, der alle smager himmelsk efter en tur i airfryeren, for den korte tilberedningstid gør noget særligt godt for dem. Glæd dig til mere kærlighed fra Holm.
Om forfatteren:
Claus Holm er uddannet kok, foredragsholder og kogebogsforfatter. Han har i mange år arbejdet i restaurationsbranchen og dyrker i dag sin kærlighed til smagsudvikling og gode råvarer i sin "arbejdshule" i hjembyen Svendborg eller på tur rundt i det ganske land med sin foodtruck - hvis altså ikke han kokkererer i Go' morgen Danmark. Eller går tur med sin Anne og hunden Otto.