Prisen er høj – arbejderne udsættes løbende for forgiftninger, og der ledes kemisk affald direkte i havet, så fiskene bliver uspiselige, og havbunden dør. Men det taler ingen højt om af frygt for de katastrofale konsekvenser for egnen, hvis man vælger at flytte fabrikken igen.
De bedste familier er en roman om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund, om mænds store planer og kvinder, der ikke vil underkaste sig rollen som dem, der bare følger med. Og om hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af. En stor fortælling, der med episk vingefang, detaljerigdom og menneskelig indsigt kaster lys over en af de danmarkshistorier, der bare har ventet på at blive fortalt.
Kim Blæsbjerg (1974) er opvokset i Lemvig som søn af en fabrikssyerske og en skorstensfejer. Flyttede til København i 1994, gik på Forfatterskolen 1995-97 og blev cand.mag. i dansk i 2004. I 2002 debuterede han med kortprosabogen Fælder og fik et gennembrud med Rådhusklatreren i 2007. Har siden udgivet en række romaner, senest trebindsværket Desertørerne (2016-18) som udløste Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Er gift og har to børn på 15 og 17. Bor i København.
Forlag:
Gutkind
Udgave:
1
Oplag:
5
Oplagsdato:
14-07-2023
Udg. dato:
01-02-2023
Sprog:
dan
Originalsprog:
dan
EAN:
9788743403258
Indbinding:
Indbundet
ISBN:
9788743403258
Sidetal:
600
Størrelse i mm (BxHxD):
165x233x42mm
Vægt:
914g
FSC-mærket:
Ja