Kom til bords med blandt andre Alberte Winding, Simon Kvamm, Svend Brinkmann og Emma Holten. Om eksistens og eftermæle, smagen af barndom og kylling med skysauce. I bogens indledning tager Lærke Kløvedal os med om bag kulisserne - hvordan fik hun ideen til programmet, hvad er sammenhængen mellem mad og minder - og hvordan gennemfører man flere optagelser i træk med tung alkohol på bordet?
Bogen er rigt illustreret af Agnete Schlichtkrulls stemningsfulde fotos, og der vil være opskrifter på udvalgte retter.
Om forfatteren:
Lærke Kløvedal er tv- og podcastvært, madanmelder og forfatter til den prisbelønnede bestseller Sømærke. Hun har selv udviklet "Det sidste måltid", som er en af Danmarks mest lyttede portrætpodcasts og blandt andet har vundet Prix Audio for årets radioprogram i 2023.