Forfatter: Thomas Wivel
Thomas er forfatter til flere bøger og skriver ofte klummer og artikler til aviser og fagblade. Han er far til fire, og måske derfor skrev han i 2006 børnebogen "Svare Sara" - en omvendt Spørge-Jørgen, hvor forældrene bliver sat på plads. Thomas bidrog desuden sammen med en række andre stand-up-komikere med en godnathistorie til bogen "Til dig fra os" samt "Stå op" fra 2009. I flere år har han været medforfatter på Svikmøllen og skriver nu for Blæksprutten. Sammen med Povl Carstensen har Thomas blandt andet udgivet "Verdenshistorien før og nu", "Hvordan man overlever sin kones graviditet - En Guide til frustrerede mænd" samt bøgerne "Hvad enhver kvinde bør vide om mænd" og "Hvad enhver mand bør vide om kvinder". Han har skrevet den satiriske "Hallo!", den kontroversielle debatbog om Muhammedtegningerne "De hellige køer", har oversat "Bruce Springsteen på turné" og har ikke mindst forfattet den anmelderroste "Tysk humor".