I Mad med tofu finder du inspiration til, hvordan tofu kan bruges i alt fra sprøde forretter og cremede supper til fyldige hovedretter og lækre desserter. Flere end 50 nemme opskrifter viser dig vejen til, hvordan du gør tofu til en fast del af din madlavning. Der er naturligvis indslag fra det asiatiske køkken med knasende grøntsager, pirrende krydderier og sød og syrlig glaze, men også nye spændende tofuversioner af velkendte retter som cæsarsalat, pizza, risotto og frikadeller.
I tillæg fortæller Trang Thien Lê om forskellige typer af tofu og giver tips til at vælge den bedste kvalitet samt forberede og krydre tofu til det lækreste resultat af fyldig umami smag. Bogen er som udgangspunkt plantebaseret, men alle kan være med, da tofu også gør sig glimrende som tilbehør.
Om forfatteren
Trang Thien Lê producerer, som den eneste, dansk, økologisk tofu. Motivationen til at starte sin egen produktion var for Trang, at hun ikke kunne finde tofu af god kvalitet i Danmark til sin vietnamesiske streetfood-forretning, Lê Trang. Hun har gennem flere år via hjemmeside og sociale medier postet opskrifter og fortalt om fremstillingen. Gennem utallige workshops og med sin streetfood viser hun, hvor let og smagfuldt det kan være.
Forlag:
Muusmann Forlag
Udgave:
1
Oplag:
1
Oplagsdato:
01-04-2025
Udg. dato:
01-04-2025
Sprog:
dan
Originalsprog:
dan
EAN:
9788794532754
Indbinding:
Indbundet
ISBN:
9788794532754
Sidetal:
151
Størrelse i mm (BxHxD):
176x248x20mm
Vægt:
552g