Eliors sang

Enilias far og den hårdt sårede Elior taler om at forlade Laru. De siger, det er en god ting. Folket skal videre til Namilia. Men hvad vil det sige at leve i Namilia? Laru er det eneste, Enilia kender. Kan de bare efterlade menneskerne til en skæbne fyldt med mørke?

 

Rejsen mod syd er både en indre og ydre kamp. Mødet med mennesker på nært hold viser, hvor langt de har trukket sig fra lyset. De er fulde af angst og had, og Enilia forstår, hvorfor ainatunaris tid i Laru er slut.

 

Valget mellem det uudforskede og det velkendte buldrer i Enilia. Hun er splittet både i kærligheden til Laino og Mevarn og valget mellem Laru og Namilia.

 

Da krigen bliver til virkelighed, synes alt at falde væk og gå itu. Der er kun tilbage at kæmpe og holde fast på det, der betyder allermest. En sidste kamp, den sidste tid. Et endeligt farvel.