Simone vil gerne lære at leve – helst uden at være et alt for stort røvhul og helst i selskab med de mennesker, der insisterer på at elske hende.
I en selvbiografisk fortælling gennemlever nutidens Simone tekster og tegninger fra fortiden for at stykke det liv sammen, der til tider har tvunget hende i knæ, men som også – måske – har lært hende den umulige kunst at være menneske.
RESTEN ER MIT handler om at fortsætte, selvom man ikke ser grund til det. Om trods, kærlighed og ansvar. Og håb.