Børnenes bibel rummer de mest kendte historier fra Bibelen. Du kan bl.a. læse om skabelsen og slangen, om Noa og arken, om dengang Miriam reddede sin lillebror Moses, og om hvordan David besejrede Goliat. Du kan læse om Jesus, som blev født i en stald, undgik Herodes’ soldater og senere blev så populær, at han blev kaldt konge. Historierne er ledsaget af underfundige og detaljerige illustrationer, som børn og voksne kan gå på opdagelse i.
I bogen finder du også bønner salmer og digte – fra Brorson til Iben Krogsdal.
Tegningerne i Børnenes bibel er skabt af den prisbelønnede svenske illustrator Marcus-Gunnar Pettersson, og bibelhistorierne er genfortalt af forfatter og biskop i Karlstadt Sören Dalevi.
Sören Dalevi har hele sit liv arbejdet med bibel- og kristendomsformidling for børn. Han siger om arbejdet med Børnenes bibel: "Jeg har oversat historierne fra græsk og hebraisk og derefter arbejdet med dem og bygget videre på dem fra et børneperspektiv. Det sjove er, at Marcus-Gunnar har det samme børneperspektiv, vi synes begge, at det er meget vigtigt at tage børn seriøst og ikke undgå de svære spørgsmål. Jeg synes, det er et unikt samarbejde”.
Illustratoren Marcus-Gunnar Pettersson fortæller: "Jeg er vokset op med disse historier, og de er stadig en vigtig del af mig. Det er både en ærefuld og svær opgave at balancere mellem både at udfordre og respektere folks tro”.
Børnenes bibel er en oplagt dåbsgave eller fødselsdagsgave. Den er først udgivet i Sverige i 2020 på Speja Förlag, og nu får danske børn også glæde af de livlige illustrationer og de nye genfortællinger af Bibelens kernestof.
Forlag:
Udg. dato: