Anton & Molly - Hø, hørm og cha-cha-cha
Antons mor er ked af det. Der er ingen, der køber ost mere, så hun kan lige så godt lukke sin butik. Det dur selvfølgelig ikke, og derfor går Anton og hans bedste ven Molly i gang med at lave verdens stærkeste ost, så kunderne igen kan strømme til Ostehuset. Den plan kræver bare noget gammelt hø, en flaske hørmende parfume, en diskokugle og ikke mindst en dværgko ved navn Minimum.