Kategorier

I misteltenens magt

En personlig beretning om samlivet med en psykopat.

Flere detaljer

9788792920294

DKK 199,95

Forfatter: Sylvie Seland
Forlag:
 Mellemgaard

Forlaget skriver 

Denne bog er en åbenhjertig beretning om Sylvie Selands møde med en psykopat, om forførelsen, om hendes stærke ambivalente følelsesliv, om hendes afgrundsdybe frustration og fortvivlelse når den skjulte, mørke bagside hos hendes elskede med tiden bliver mere og mere åbenbar, og om hendes kamp for at komme ud af forholdet igen og videre med sit liv.

Fortællingen er en hudløs skildring af to års samliv med en intelligent psykopat. Sylvie deler ud af sine tanker og oplevelser fra et forhold, der var fuld af både kærlighed og smerte.

Gennem sin personlige historie ønsker hun at bidrage til at udbrede kendskabet til den psykopatiske psykologi og adfærd – et vigtigt ærinde, da mange har haft en sådan personlighed tæt ind på livet eller risikerer at få det.

Foruden den personlige beretning indeholder bogen en selvhjælpsdel med en faglig beskrivelse af personlighedsforstyrrelsen, samt nogle mere overordnede refleksioner over det at være menneske og medmenneske.

Uddrag af bogen
En aften over maden tog jeg mig møjsommeligt sammen og sagde, så ydmygt jeg kunne, at jeg havde noget på hjertet, jeg måtte dele med ham. Jeg fortalte, at jeg var ked af den udvikling vores forhold havde taget, at jeg efterhånden følte mig forvirret over mange af de ting, han sagde og over noget af den adfærd, han udviste. Jeg tilføjede, at jeg, som tiden gik, faktisk var blevet helt i tvivl om, hvem han dybest set var, og jeg stillede ham så spørgsmålet direkte.
Aldrig tidligere i mit liv, havde jeg mødt et menneske, som jeg efter så lang tids bekendtskab, var begyndt at undre mig over, hvem i virkeligheden var. Men det spørgsmål var blevet mere og mere påtrængende hos mig, når det gjaldt Mikkel.

Om forfatteren
Sylvie Seland (f. 1963) er fraskilt og har sønnerne Fabian og Balder. Hun er født i Norge og opvokset i hhv. Norge, Afrika og Danmark. Hun er uddannet folkeskolelærer samt bachelor i religionsvidenskab og pædagogik, og har de seneste tolv år undervist inden for specialundervisningsområdet.

Forlag:
mellemgaard

Udgave:
1

Oplag:
1

Oplagsdato:
03-09-2012

Udg. dato:
03-09-2012

Sprog:
dan

Originalsprog:
dan

EAN:
9788792920294

Indbinding:
Hæftet

ISBN:
9788792920294

Sidetal:
203

Størrelse i mm (BxHxD):
152x221x17mm

Vægt:
370g
Åbningstider
Nyhedsbrev
Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 74 56 13 20

Send os en e-mail